Om os


Mad er vores passion

Vi har igennem mere end 16 år drevet Klinik Thaidan/ Smertecenter Fyn, og flyttede bolig & klinik sammen på "den gamle gård" på Rugårdsvej 747 i Morud i februar 2020.

Det åbnede muligheden for at Aungsumalin kunne forfølge sin gamle drøm om at lave Thai mad ud af huset. På foranledning af flere af vores lokale kunder i klinikken føres drømmen nu ud i livet.

Efter vores opstart 1-10-2020 har vi haft fornøjelsen af at servere vores lille vifte af ægte traditionelle retter fra Thailand - tilberedt efter de gamle originale opskrifter og kun med friske råvarer. 

Vores Thailandske forårsruller er hjemmelavet fra bunden af( således ikke altid ensartede i form og facon). Dertil serveres Thailandsk sur/sød sauce Vi bruger ligeledes jasminris og "klister ris" fra Thailand. Du kan også købe en Thailandsk Singha øl til maden. Vi har nu også to gode hvidvine og en fyldig rødvin fra vores lokale leverandør Jimmi Korsholm. De er specielt udvalgt til at passe godt til krydret Thai mad. 

Vi ønsker at bibringe dig en smule af stemningen fra de Thailandske markeder, hvor mange danskere efterhånden har nydt den ægte traditionelle Thai mad.

Vi starter med en mindre menu og vil løbende tilpasse/udvide den ud fra ønsker og behov. Har du en særlig Thai ret du er glad for tager vi gerne imod ideer. Når du går til menu/bestil mad vil du kunne vælge hvor stærk du ønsker din mad. Som udgangspunkt vil den være "mild", men stadig med et "bid" og så kan du vælge medium eller stærk. Børne menuer er kun begrænset krydret.

Vi glæder os til at tilbyde en oplevelse ud i ægte Thai mad.